Tarantino Twist Show

Tarantino Twist Show vol. 2. Et show, der i bedste Tarantino stil, forvandler Tunø til en støvet flække ude i Kattegat, med skarptskårne karakterer, bragende musik og et hav af pikante detaljer. 
Træd ind i et varmt og diset ørkenlandskab, med tørre kaktusser og glohedt sand. En rygende revolver og et skælmsk blik under en cowboyhat. Det store fest telt er indhyllet i røgen af krudt. En flaske tequila klirrer på bordet i takt til musikken fra bandet og stemmen fra en forførende sangerinde. Tonen fra en hæs saxofon spiller op til den uimodståelige danserindes vuggende bevægelser, mens en vibrerende Fender guitar hviner og sender drømme ud i skumringen. På det her sted ved man aldrig hvad der venter en...
Hvis man lige har set en Tarantino film, så kan man måske med lidt god vilje, drømme sig hen til, ovenstående scenarie, på en lille solskins ø, langt ude i Kattegat.

Det musikalske show er en hyldest til den amerikanske kultfilminstruktør, Quentin Tarantino, der står bag film som "Pulp Fiction", "Reservoir Dogs", "Kill Bill" samt de to lidt nyere westerns ”Django Unchained” og ”The Hateful Eight” Helt så blodigt kan vi garantere at det ikke bliver, men et fantastisk spændende show venter.

Et show fyldt med overraskelser og store armbevægelser, hvor stemningen er så høj som moralen er lav.

It’s showtime! 
 
Video: KLIK HER

The Tarantino Twist Show på Facebook: KLIK HER
Tunø Festival