Alive comedy

Findes der noget bedre end at starte en god festival dag med at få rørt lattermusklerne. 

Nej vel, der findes vel heller ikke noget som et godt grin, ikke hjælper på.
Tunø Festival har hyret Alive Comedy til at underholde på den store scene, og få bølger af latterbrøl til at skylle ind over festivalen.
Alive Comedy dækker over en gruppe af Danmarks største stand-up talenter.
Holdet der tager turen forbi Tunø, bliver disse 3 lune jyder, Lasse Madsen, Jonas Kjærsgaard og Daniel Buch

Lasse Madsen
Lasse Madsen er et stort talent, og en rigtig upcomming man, i den danske stand-up verden.
Lasse har en imponerende evne inden for improvisation og inddragelse af publikum, som gør hvert show helt unikt. Bla. derfor blev Lasse præsenteret som et af de nye håb inden for dansk stand-up ved Zulu Comedy Galla i 2017.
Til trods for Lasse unge alder har han allerede optrådt på Zulu Comedy Festival 2013 og i det totalt udsolgte 5-mandsshow ”Hvem fuck er vi”, som de gentog i 2014. Samt været med på Thomas Warberg’s comedy tour i 2013.

Jonas Kjærsgaard
Jonas Kjærsgaard medvirkede bl.a. ved Zulu Comedy Galla 2015. Men på trods af at Jonas er et forholdsvis nyt ansigt på den danske stand-up scene, er han allerede blevet kaldt kongen af oneline komik. Et kort setup med meget få ord, og så en punchline.
Jonas siger selv om sin stil, at den kræver ikke lange fortællinger eller sammenhænge. Jeg gør en dyd ud af, at min optræden ikke skal hænge sammen. Det skal helst se ud som om, jeg ikke selv ved hvad jeg laver.

Daniel Buch
Daniel Buch har en formidabel publikumskontakt. Han er på kort tid, blevet en etableret del af det danske stand-up miljø og har optrådt sammen med Brian Mørk, Elias Ehlers, Carsten Bang m.fl.
Daniel er en komiker med en meget energisk stil på scenen. Han er hurtig til at vinde publikums hjerter, når han bruger hele kroppen til at fortælle sine finurlige observationer. Helt sikkert en komiker med en lys fremtid indenfor dansk stand-up.



Alive Comedy på Facebook: KLIK HER
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tunø Festival